Samarbejdsaftale mellem Dagplejen og Grejsdalens Børnehus
Dagplejens samarbejdsaftale tager udgangspunkt i følgende opmærksomhedspunkter fra B. & U’s folder: ”Den gode overgang til børnehave”.
Grejsdalens Børnehus og Dagplejen
- Dagplejen og forældre laver hjernen og hjertet, når barnet er 2,9 år. Det er grundlaget for overgangssamtalen, som er en telefonsamtale, i mellem dagplejeren og kontaktpædagogen.
- Ved særlige omstændigheder, skal der være en overleveringssamtale, hvor børnehaven, forældre, dagplejer og dagplejepædagog deltager. Samtalen kan forekomme i børnehaven eller i dagplejen.
- Grundlaget kan suppleres med allerede gode eksisterende lokale løsninger for at sikre den gode overgang.
- En måned før start kontakter dagplejeren børnehaven med henblik på besøg, der hvor det geografisk er muligt.
- Hvor det ikke er muligt bliver overleveringen udelukkende pr. telefon.
- Ved dagplejerens besøg, er det institutionen der er ”vært”. Hvis den ansvarlige kontaktperson eller dagplejeren bliver forhindret, ringes der afbud, og der aftales nyt besøg.
- Der aftales en tidsramme for besøget.
- Der laves aftale om tidspunkt for overlevering pr. telefon, der hvor forældrene har skrevet under på: ”Samtykke for overlevering til børnehave”
- Målet for et børnehavebesøg er:
At barnet ser og oplever de fysiske rammer for at kunne forberede sig til børnehave.
Møde de nye voksne på stuen.
Evt. mødes med tidligere venner fra dagplejen, for at imødekomme genkendeligheden.
- Ud over hjernen og hjertet, tages der udgangspunkt i følgende punkter ved telefonsamtalen.
Hvordan reagerer barnet i nye omgivelser?
Hvad er barnet især glad for eller optaget af for tiden?
Hvordan er barnets selvhjulpenhed?
- Dagplejeren indhenter samtykke til overleveringssamtalen.
- Dagplejeren tager initiativ til mødet i børnehaven.
- Ved dagplejerens besøg i børnehaven aftales hvornår kontaktpædagogen ringer om overlevering.
- Forældrene inddrages gennem dialogredskabet hjernen og hjertet.
- Forældrene forpligter sig til selv at kontakte børnehaven med henblik på den gode overgang for barnet.
- I tilfælde af at der ikke ligger skriftlig samtykke om overlevering fra forældrene, har forældrene det fulde ansvar for overlevering af barnet.