Den styrkede pædagogiske læreplan

Vores grundsyn der danner udgangspunkt for vores læreplan. Vi har valgt en anden tilgang at beskrive selve læreplanen med. De enkelte læreplanstemaer beskriver vi som “blomster” der visuelt hænger i stor størrelse i institutionen, synlig for alle i huset. Dette underbygges af små blomster der hænger rundt om i huset og forklarer hvilket tema vi arbejder med på netop det enkelte sted/område

Pædagogisk grundlag

  • Børnesyn

    At børnene får en god start på dagen
    Når de kommer ind i børnehuset bliver de mødt af voksne i ”børnehøjde”, bliver set, forstået og lyttet til, nogle har brug hjælp til at vinke, andre har brug for en nær voksen (en hånd – sidde på skødet)

    Om morgenen stilles legetøj frem som kan indbyde til leg, stille musik og blødt lys der signalerer hygge og ro fir børnene.

    Børns ret til forskellighed:
    Vi arbejder i mindre grupper, hvor det enkelte barn ofte kommer i fokus (fortællestol og Kuffert)
    Vi følger børnenes spor- eks. tager udgangspunkt i det der interesser børnene, og når der er mulighed for det, følger vi det spontant.

    Børn med forskellige behov.
    Vi skaber ro, fordybelse og tryghed. Fx

    • pauser
    • små rum
    • søvn
    • voksenkontakt
    • nærværende voksne.
    • At børn får en god afslutning på dagen,
    • at vi får sagt ordentlig farvel
    • at de oplever det har været betydningsfuldt de har været her
    • og vi glæder os til at se dem næste dag.
  • Dannelse

    At vi selv er positive rollemodeller i samvær med både børn og voksne:

    • taler og omgås hinanden med respekt
    • italesætte børnene positivt
    • smilende og imødekommende
    • børnene oplever ligeværd.

    Vi guider børnene

    • i relationer
    • i garderoben
    • til samling
    • ved måltider
    • i kommunikationen
    • og ved konflikter.
  • Børneperspektiv

    I Børnehaven har vi øje for børneperspektivet i de daglige aktiviteter.
    De har selv mulighed for at vælge hvor, med hvem og med hvad de vil lege

    • Fx inde – ude – kreativ – andre rum i huset.

    Derudover følger vi børnenes spor.

    • Fx hvis nogen børn ønsker det, og det er muligt, tager vi på skovtur.
    • Fx har vi i huset haft et soverum, disponibelt rum hvor vi oplevede børnene tog madrasser frem og legede med, Vi havde forestillet os rummet skulle bruges til noget andet, men har fulgt børnenes spor og indkøbt tumlepuder til rummet.

    I vuggestuen træffer vi ofte beslutninger på barnets vegne, ud fra barnets behov og/eller på baggrund af observationer – situationen og alder.

  • Leg

    I vores hus kan man se at legen har betydning ved at:

    • Legetøjet er i børnehøjde
    • Vi har små rum til at fordybe sig i
    • Puderum og uderum til vilde lege
    • Skoven som nabo – til huler og vilde leger
    • Hallen som nabo – hvor der er mulighed for motoriske lege
    • Aktiviteter og temaer der giver inspiration til leg
    • Historier og sanglege som inspirerer og fordrer bønenes fantasi
  • Læring

    I vores hus arbejder vi ud fra, at der er læring i alle led hen over hele dagen:

    • Ved måltider
    • i garderoben
    • på puslebordet/toiletbesøg
    • på legepladsen
    • ved fri leg
    • ved samling
    • de planlagte aktiviteter og temaer vi tilrettelægger.

    Under måltidet er der fokus på læring i forhold til sprog og sociale relationer.

    I garderoben er der nærværende voksne som guider børnene til selvhjulpenhed.

    På puslebordet/toilettet er det igen det sproglige der er i fokus.

    På legepladsen og ved fri leg er det hele palletten der er spil.

    Ved samling og planlagte aktiviteter /temaer er det de voksne der tilrettelægger og planlægger læring ud fra børnenes nærmeste udviklingszone.

  • Børnefællesskaber

    Vi bygger bro - børn og voksne imellem.
    Fx fælles morgenmad hvor vi mødes med en positivt stemning og genkendelighed – vi følger barnets initiativ og sætter ord på følelser og handlinger.

    Fx adventssamling til jul – hvor alle børn og voksne samles på gangen.

    I løbet af en dag oplever børnene sig som en del af mindre og større fællesskaber i huset– børn der har brug for struktur, guider vi til at være en del af den frie leg (i det lille fællesskab) hvor vi kan være med på side linjen.

    Større fællesskaber kan fx også være et besøg på et plejehjem, hvor man bliver en del af et større og nyt fællesskab eller førskolebørnenes besøg på skolen.

    Vi justerer os efter det enkelte barn, så barnet kan forblive en del af fællesskabet fx ved samling, hvor vi støtter det enkelte barn hvis der er brug for det.

    Vi er igen tydelige rollemodeller for børnene i forhold til fællesskaber. Vi viser ved et tæt samarbejde, stuer og afdelinger imellem – gensidig respekt og at ”fællesskab rykker” en værdi i dagtilbuds delpolitik.

  • Børn i udsatte positioner

    • Vi skaber mindre rum - færre børn - små grupper.
    • Vi skaber forudsigelighed, genkendelighed, rammer og struktur.
    • Vi italesætter hvad der skal ske
    • Vi guider, skaber gode overgange og pauser for børnene.
    • Vi arbejder på at alle børn kan blive i fællesskabet, ved at lave aftaler/pædagogiske metoder/handleplaner og handlemuligheder for forældrene fx tidlig hjælp.
    • Vi snakker fri for mobberi.
    • Vi forsøger at se barnets mestringsstrategier og intentioner - Vi er på sidelinjen.
    • Vi skaber en tryg hverdag med voksne der lytter, voksne man kan sidde hos og tale om tanker og følelser.
    • Vi forsøger at skabe et åbent samarbejde med forældrene der bygger på respekt og tillid.
    • Vi er omstillingsparate og ”sadler om ” hvis nødvendigt, så barnet kan blive i fællesskabet.
    • Vi får sparring fra andre faggrupper.
  • Pædagogisk læringsmiljø

    • Vi skaber et roligt miljø fra morgenstunden af.
    • Stille musik, lys på bordet, dæmpet lys, morgenmaden klar.
    • Stiller legetøj frem, så læringsmiljøerne bliver synlige og de pædagogiske aktiviteter tydelige og indbydende.
    • Barnet bliver mødt af nærværende voksne.
    • Vi skaber et miljø hvor børnene er med og de får styrket deres selvhjulpenhed gennem hele dagen – i garderoben, når vi spiser, ved bleskift, ved oprydning og i overgange.
    • Vi har faste rutiner, gentagelser og forudsigelighed
    • Piktogrammer der visualiserer og synliggør dagens (faste) aktiviteter.
    • Vi følger børnenes spor - hvad vil de og hvad er de optaget af?
    • Vi tilpasser os børnenes behov, men sørger også for at udfordre dem.
    • Vi tilpasser og justerer aktiviteter så der er plads til alle.
  • Samarbejde med forældre om børns læring

    Vi er imødekommende og sørger for at både børn og forældre føler sig set og mødt.

    Forudsætninger for et godt samarbejde:

    • Vi holdet opstartsmøder hvor vi bla. afstemmer forventninger
    • Vi holder forældresamtaler med udgangspunkt i dialoghjulet og sprogtrappen i nogle tilfælde.
    • Overleveringssamtaler vuggestue til børnehave og børnehave og skole.
    • Vi er lydhøre overfor forældrene og har respekt for det forældrene kommer med og har med sig – kultur, traditioner, sprog eller anden baggrund
    • Vi er nysgerrige og interesserede i hinandens arenaer og vil gerne udfordres og tage nyt ind.
    • Det er vigtigt for os at forældrene oplever de samme værdier, tilgange og børnesyn i hele huset.

De seks læreplanstemaer

  • Natur og naturfænomener

    Hvor målet er at barnet skal opleve glæden ved at være i naturen, og får kendskab til naturen og dens mangfoldighed. Endvidere at barnet udvikler respekt og forståelse for naturen, og at barnet oplever naturen som udgangspunkt for leg, fantasi og kreativitet.

  • Sociale kompetencer

    Hvor målet er, at barnet udvikler social kompetence igennem dets personlige udvikling. At barnet har tro på eget værd, og opnår sociale færdigheder, der gør dem i stand til at knytte venskaber, og opleve glæden ved tætte relationer og fællesskab med andre.

  • Krop og bevægelse

    Hvor målet er, at det enkelte barn, tilegner sig de motoriske færdigheder, der er en forudsætning for barnets videre udvikling. At styrke og støtte barnets fysiske sundhed, samt at barnet oplever glæden ved at bruge sin krop, både alene og sammen med andre.

  • Kultur og kulturelle udtryksformer

    Hvor målet er, at give barnet kulturoplevelser, og viden om forskellige kulturelle tilbud. Støtte barnet i og udforske kultur og traditioner, inspirere til og give barnet mulighed for kunstneriske og kreative oplevelser. At barnet får respekt og forståelse for, ikke bare dets egen, men også andre kulturer.

  • Personlig udvikling

    Hvor målet er, at give det enkelte barn, mulighed for at udvikle sig til et selvstændigt, ansvarsfuldt og socialt individ, som har tro på eget værd, og kan have empati og respekt for andre mennesker.

  • Sproglige kompetencer

    Hvor målet er, at styrke det enkelte barns sproglige udvikling i dagligdagen, og støtte det til at udtrykke sig på forskellige måder, og herigennem give udtryk for ønsker og behov.
    Vi ønsker gennem sproget, at støtte og styrke børnenes opfattelse af sig selv, i relation til andre mennesker, og give børnene en mulighed for en bedre forståelse for omverdenen.